Sikkerheds- og miljøpolitik
Alt arbejde skal tilrettelægges på en fornuftig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og gerne i samarbejde med vores kunder og egen sikkerheds organisation. Intet arbejde, hvor liv, ære eller velfærd sættes på spil, må udføres.
Formålet med denne sikkerhedsguide er at oplyse om de faktorer, der er af grundlæggende betydning for at forebygge skader på medarbejdere, bygninger og miljøet og i sidste instans undgå ulykker.
”Hændeligt uheld” er en ofte anvendt undskyldning eller forklaring på sjusk, sløseri eller ubetænksomhed. Når der sker uheld, har det ofte ubehagelige følger for den, det går ud over. Enkelte gange kan følgerne være katastrofale for den tilskadekomne.
Det er firmaet, der skal gå i spidsen, men uden medarbejdernes medvirken og engagement hjælper sikkerhedsaktiviteterne ikke meget. Kun ved fælles hjælp og indsats kan vi gennemføre dagligdagen uden uheld.
Tag ansvar
Websiden er til rådighed til alle ansatte, der i kortere eller længere perioder er beskæftiget i virksomheden. Det er den enkeltes pligt at være fortrolig med og overholde de bestemmelser og retningslinier, der er angivet heri. Er du i tvivl, så spørg din sikkerhedsrepræsentant for en sikkerheds skyld.
Du er selv den bedste til at varetage din sikkerhed. Derfor skal du sørge for at overholde arbejdsmiljøreglerne til glæde for dig selv, din familie og dine kollegaer.
Sikkerhedsorganisation: Børge K Pedersen, Morten Lundgaard
Sikkerhedsleder: Morten Lundgaard
Sikkerhedsrepræsentant: Morten Lundgaard
Hvad er asbest?
Asbestfibre er små og fine og kan selv ved kortvarig påvirkning skade lungerne og forårsage lungekræft og lungehindekræft.
Ved indånding af store mængder af asbest er der risiko for at få asbestose, som også er en alvorlig sygdom.
I 1980 blev det forbudt at anvende asbest og asbestholdige materialer i Danmark, men visse produkter blev anvendt med dispensation frem til ca. 1985.
Hvor er der asbest?
Asbest kan blaqndt andet forekomme i følgende materialer:
Indendørs:
- Teknisk isolering: kedler, beholdere, pakninger, rør og rørbøjninger
- Udluftnings/ventilationsrør
- Jordledninger
- Fjernvarmekanaler
- Omkring gasradiatorer
- Beklædningsplader til vægge og lofter
- Gulvbelægninger og klæbemasse
- Brandsikring
Udendørs:
- Tagplader i form af Eternit bølge- og skiferplader
- Lette facader og murafdækninger.
Arbejde med asbest
Hvis der er mistanke om asbest, er det nødvendigt at undersøge det, inden arbejdet påbegyndes.
Spørg om der er foretaget asbestregistrering.
Se i “SBI-anvisning 153” fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Få lavet en analyse af materialet.
Kontakt fabrikant af materialet.
Kontakt El- og VVS Branche BST.
Næsten alt indendørs arbejde med asbest forudsætter et 32 timers asbest-kursus, som arrangeres på AMU-centrene.
Der skal foretages en særlig vurdering i APV’en, hvis der arbejdes med asbest, blandt andet om der skal foretages asbeststøvmålinger.
Planlægning af arbejdet
Skal der arbejdes med asbestholdige materialer, eller hvis der er mistanke om det, skal arbejdet planlægges forsvarligt.
Overvej blandt andet følgende inden arbejdet påbegyndes:
- Kræver arbejdet asbestkursus?
- Skal arbejdet anmeldes til arbejdstilsynet?
- Skal der udarbejdes en arbejdsplan?
- Hvordan kan arbejdet udføres så personer og omgivelser ikke udsættes for asbeststøv?
- Hvilke arbejdsmetoder begrænser støvudviklingen mest muligt?
- Hvordan orienteres de ansatte om de risici, der er ved arbejdet og om arbejdsmetoder?
- Hvornår og hvor der må spises, drikkes og ryges?
- Hvilke værnemidler skal anvendes?
- Hvilke velfærdsforanstaltninger skal være tilstede?
- Arbejdsstedets indretning og rengøring
- Hvordan affald skal håndteres?
Arbejdstøj
Arbejdstøj skal først og fremmest holde træk og kulde ude. Ellers risikerer du, at musklerne bliver kolde og stive, hvilket kan medføre:
- Pludselige rygskader
- Fibersprængninger
- Forstuvninger
- Infektioner.
Derfor er det vigtigt altid at være tør og varm uanset vejret.
Undertøj bør være svedtransporterende, for at kroppen holdes tør.
Det næste lag, oftest skjorte og bukser, bør kunne opsuge sveden. Her er bomuld velegnet.
Det yderste lag skal isolere mod vind og vejr, samt kunne tåle dagligt slid. Det må ikke stramme eller skille mellem jakke og bukser, uanset hvilken stilling, man arbejder i. Husk at skifte, hvis der er kommet olie eller skærevæske på.
Brandtomter
Efter en brand kan man komme ud for at skulle arbejde med:
- Etablering af nødstrøm
- Nedrivning og montering af kabler og elinstallationer
- Opsætning af tavler.
Faremomenter
Der kan være særlige forhold, man skal være opmærksom på, når man arbejder i brandtomter.
- Lige efter, at branden er slukket, kan der stadig være varmeafgivelse. Gasser kan afdampe, når der stadig er varmeafgivelse.
- Brændt PVC kan danne saltsyre, som bindes i soden og kan give ætsninger ved berøring.
- Indånding af sod- og askepartikler kan være skadeligt.
- Fugt i installationer efter slukning med vand kan udgøre en fare.
Før arbejde påbegyndes
Inden man går i gang med arbejdet, bør man undersøge, om der er særlige farlige forhold ved branden.
Spørg brandfolkene eller oprydningsfirmaet om den enkelte brand.
Forholdsregler:
- Ved varmeafgivelse, hold pauser og drik meget vand.
- Undgå at røre ved noget uden handsker, brug for eksempel en kraftig nitrilhandske.
- Brug åndedrætsværn med multifilter ved afgasninger. Anvend eventuelt turbofilter.
- Anvend åndedrætsværn med P2-filter ved støvafgivelse fra sod og aske.
- Brug eventuelt støvafvisende overtræksdragt med hætte.
- Vær opmærksom på, om der foregår anden form for arbejde samtidig, som kan udgøre en fare.
Brøndarbejde
Risici ved brøndarbejde
- Forgiftning (giftige luftarter)
- Kvælning på grund af iltmangel
- El- ulykker grundet defekte installationer
- Påkørsel og nedstyrtning ved ophold helt eller delvist oven for brønden
- Skoldning fra udstrømmende vand eller damp.
Krav om sikkerhedsudstyr
- Afspærring, advarselskilte m.m.
- Gasalarm, løbende måling af ilt (min. 19,5 %), giftig gas, svovlbrinte (H2S) max. 10 ppm og eksplosionsfarlig gas, methan (CH4), max. 10 % af nedre eksplosionsgrænse (% LEL).
- Hejseværk + løftesele/bælte skal altid anvendes
- Udluftning (evt. indblæsning af luft)
- Luftforsynet åndedrætsværn skal være til rådighed
- Hensigtsmæssigt placeret telefon eller lignende
- Personlige værnemidler
- Ved kloakbrønde, regnvandsbrønde og lignende skal der altid være 2 vagtmænd
Byggepladsbelysning
I den del af vinterperioden, hvor dagslys ikke er tilstrækkelig, skal der ved bygge- og anlægsarbejde være etableret kunstig belysning både indendørs og udendørs.
- Adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal altid være belyst, så færdslen kan foregå forsvarligt
- På arbejdsområdet skal der være passende belysning, tilpasset arbejdets art, så det enkelte arbejde kan foregå forsvarligt, herunder så vidt muligt i hensigtsmæssige arbejdsstillinger
- Lokaler, der ikke er belyst og hvor der kan være risiko for fald eller anden særlig fare, skal være afspærrede
Belysningen må ikke give generende blænding, reflekser eller medføre generende varme.
Det er dit eget ansvar at bruge den rigtige arbejdsbelysning
- Vælg en lyskilde, der giver en farvegengivelse som dagslys
- Der bør anvendes flere lyskilder, så skygger udviskes
- Belysningsstyrken er svær at vurdere og flere ting spiller ind. For eksempel tilbagekastes lys bedre fra lyse flader end mørke
- Rengør altid lamperne. Beskidte lyskilder kan sagtens reducere belysningsstyrken med 30 %
Belysningsstyrker
Der skal generelt være en belysning på mindst 25 lux.
Følgende anbefales:
- Orienteringslys: 25 lux
- Overdækket arbejdsplads: 200 lux
- Montagearbejde: 300 lux
- Præcisionsarbejde: 500 lux
Eksempler:
- Solskin: 100.000 lux
- Overskyet: 10.000 lux
- Kontor: 500 lux
- Vejbelysning: 10 lux
- Fuldmåne: 0,25 lux
Faldstammer
Ved nedtagning af faldstammer skal der så vidt muligt anvendes rørklipper til overskæring af faldstammerne.
Efter overskæringen indskydes et stykke kraftigt plastfolie, som ombukkes og tapes om faldstammen før nedtagningen.
Hvis det ikke er muligt at anvende rørklipper bør der anvendes bajonetsav frem for vinkelsliber.
Såfremt det er nødvendigt at anvende muggert, skal der samtidig bruges personlige værnemidler mod splinter, stænk og støv.
Personlige værnemidler
Ved nedtagning af faldstammer skal der anvendes overtræksdragt/éngangsdragt og handsker.
Er der risiko for stænk og splinter, hvilket specielt er tilfældet ved anvendelse af muggert eller vinkelsliber, skal der anvendes åndedrætsværn og beskyttelsesbriller/ansigtsskærm.
Er der mistanke om, at der kan være kanyler eller lignede i afløbssystemet, skal der anvendes stiksikre handsker under arbejdet.
Vaccination:
Ved normalt arbejde med faldstammer og lignende, er der ikke krav om vaccinationer.
Medarbejdere, som primært er beskæftiget med arbejde med spildevand, skal være vaccineret mod stivkrampe (tetanus), børnelammelse (polio) og leverbetændelse (hepatitis A)
Hvis arbejdet foregår i forbindelse med installationer på sygehuse, flygtningeinstitutioner og andre steder hvor der er begrundet mistanke om berettiget smittefare, skal man dog vaccineres.
Hygiejne
Det er specielt vigtigt, at der holdes en god hygiejnestandard, når der arbejdes med faldstammer. Dårlig hygiejne kan eksempelvis medføre maveinfektion.
Gaskedler og Kulilte
Generelt
I forbindelse med servicering af defekte kedler udsættes montøren for en risiko. Defekte kedler kan blandt andet medføre ufuldstændig forbrænding (kulilte) eller gasudslip.
Gas
Forholdsregler ved gaslugt:
- Åbn døre og vinduer til det fri
- Luk for gassen ved stophanen
- Undgå brug af åben ild
- Tænd eller sluk ikke for lys og elektriske apparater (værktøj)
- Informér andre i ejendommen.
Kulilte
Ved en normal ren forbrænding produceres der næsten ingen kulilte. Problemet opstår hvis der ikke kommer tilstrækkeligt med luft til forbrændingen samtidig med dårligt eller defekt aftræk fra forbrændingskamret.
Kuliltens egenskaber:
- Yderst giftig
- Farveløs
- Lugter ikke
- Advarselssignaler og symptomer
- Fugtigt indeklima
- Dug på ruderne
- Dårlig luft/lugt
- Træthed
- Kraftig hovedpine
- kvalme og diarré
- Brystsmerter og kramper
- Døsighed og forvirring
- Bevidstløshed
Førstehjælp
Hvis nogle af ovenstående punkter indtræffer, skal man øjeblikkeligt forlade området, husk beboere og andre og gøre følgende:
- Tilskadekomne anbringes i frisk luft
- Hurtigst muligt oxygénbehandling
- Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt
- Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i aflåst sideleje og holdes varme
Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades.
Brug af truck og palleløfter
Det er kun medarbejdere, som er fyldt 18 år og som har truckcertifikat, der må anvende selvkørende gaffeltruck og gaffelstablere.
Føreren skal instrueres om de særlige forhold på virksomheden, for eksempel gulvbelastninger, færdselsveje, særlige færdselsregler og stablingsmetoder.
Føreren skal instrueres om sit ansvar for læsning og kørsel. Han kan straffes for uforsvarlig stabling og kørsel herunder spirituskørsel.
Fritagelse for certifikat
Der kræves ikke certifikat, hvis gaffeltrucken eller gaffelstableren maksimalt har en løftehøjde på 1 meter.
Begrænsning af løftehøjden kan ske ved fast stop for gaffelslæden. Dette stop kan indrettes til frigørelse med nøgle, så en truckfører med certifikat kan benytte trucken til større løftehøjder.
Personløft med gaffeltruck
En gaffeltruck er som udgangspunkt indrettet til løft og transport af gods. En gaffeltruck kan også bruges til personløft ved lejlighedsvise og kortvarige arbejdsopgaver.
Sådanne opgaver kan være:
- Udskiftning af lysstofrør
- Lettere montagearbejde
- Lettere rengøring
- Lettere malearbejde
Personer må kun løftes ved hjælp af arbejdskurven. Arbejdskurven må ikke forlades, når den er løftet.
Gaffeltruckens fører skal have certifikat og skal inden løft gennemgå materiellet og arbejdsforholdene sammen med den eller dem, der skal bruge arbejdskurven.
Kørsel med bemandet arbejdskurv skal ske langsomt og forsigtigt og må kun finde sted, når arbejdskurven er mindre end 1 m. over kørefladen.
Førstehjælp ved el-ulykker
Ved el-ulykker følges samme fremgangsmåde som ved alle andre ulykker:
- Stands ulykken
- Få overblik over situationen
- Sikre sig selv og andre
- Giv livreddende førstehjælp
- Tilkald hjælp
- Giv almindelig førstehjælp
Lavspændingsanlæg
- Afbryd/kortslut strømmen, inden tilskadekomne frigøres eller flyttes. Kortslutning bør kun udføres ved åbne anlæg, for eksempel ved luftledninger.
- Frigør eller flyt den tilskadekomne fra spændingsførende genstande ved brug af et isolerende redskab (for eksempel et træskaft, tørt træ, tørt tøj, gummihandsker eller lignende).
- Sørg for ikke at berøre huden eller ledningen med de bare hænder.
Højspændingsanlæg
- Respekter farezonen
- Vær opmærksom på skridtspændinger, (spændingsforskel på jorden mellem fødderne) hop væk med samlede ben
Befinder den tilskadekomne sig uden for farezonen:
- Alarmer 112
Befinder den tilskadekomne sig inden for farezonen :
- Afbryd eller få afbrudt og
- Alarmer 112
- Afvent besked om, at der er frakoblet
- Få tilladelse til jording og kortslutning
- Fjern den tilskadekomne og meddel dette til elforsyningen.
- Livreddende førstehjælp
Undersøg om den tilskadekomne er bevidstløs. Hvis dette er tilfældet:
- Se, lyt og føl om den bevidstløse trækker vejret
- Skab frie luftveje
- Giv kunstigt åndedræt
- Når den tilskadekomne trækker vejret, lægges han i aflåst sideleje
Færdsel på arbejdet
Ved færdsel og arbejde på tage kræves der sikkerhedsforanstaltninger mod faren for ned– og gennemstyrtning, afhængig af arbejdets art og længde, vejrforhold, tagets hældning og underlagets beskaffenhed.
Hovedreglerne er:
- Flade tage er tage med hældning under 15°. Såfremt højden til tagkanten er større end 3,5 m, skal der træffes foranstaltninger mod nedstyrtningsfaren.Det kan for eksempel være et 1 m. højt rækværk eller en 1 m høj, tydelig og holdbar markering 2 m. inde på taget.
- Under gode vind– og vejrforhold og ved skridsikkert underlag må højden til tagkanten være 5 m.
- Tage med hældning på 15° eller derover, hvor tagfoden er højere end 2 m. og der arbejdes højere end 5 m. over underlag, skal der etableres faldsikring. Det kan eventuelt være som skærm eller stillads ved tagfoden. Hvis taget er glat, skal der anvendes tagstiger.
- Tage med hældning på 34° eller derover kræver yderligere opsætning af skærm eller brug af faldsikring, hvis der arbejdes højere end 5 m. lodret over skærm/stillads ved tagfoden. Tagstiger skal benyttes uanset arbejdshøjden, medmindre det er forsvarligt at gå på lægterne.
- For tage med hældning over 60° gælder de samme regler, dog med skærm for hver 2 m. lodret.
- Ved gavle, hvor der er fare for at falde mere end 2 m., skal der, når der arbejdes i en afstand mindre end 2 m. fra gavlen, etableres faldsikring i form af rækværk, stillads eller brug af faldsikring som for eksempel H-seler. For flade tage gælder kravet dog først ved en højde på 3,5 m.
Faldsikringsudstyr
- Faldsikringsudstyr er et personligt værnemiddel, der anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt. Fastgørelsespunktet for sikkerhedslinen skal kunne optage et træk på 10 kN (1.000 kg).
- Faldsikringsudstyr anvendes normalt kun til kortvarige arbejdsopgaver, hvilket i praksis er arbejdsopgaver, der normalt kan udføres på ca. 4 mandetimer.
- Ved særlig fare for nedstyrtning, skal sikkerhedsforanstaltninger også træffes ved mindre faldhøjde. Det afhænger af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare.
- Materialer og værktøj skal sikres mod at glide ned eller blive fanget af vinden.
L-AUS arbejde på lavspænding forsyningsanlæg
Dette omfatter arbejde under berøring og i nærved –zonen. Arbejdet skal ledes af en holdleder (ansvarlig person).
Holdleder
En holdleder er en sagkyndig person, der af driftslederen skriftligt er bemyndiget til at lede og føre tilsyn med arbejde på arbejdsstedet. Holdlederen skal opfylde følgende krav:
- Være fortrolig med arbejdet på eller nær lavspændingsanlæg under spænding.
- Have tilstrækkelig teoretisk og praktisk oplæring i L-AUS arbejde
- Instrueres i L-AUS bestemmelserne mindst én gang om året.
- Overdragelse af driftsleder-ansvar til elinstallatører
Driftslederen
Driftslederen for et forsyningsselskab kan give autoriserede elinstallatører generel tilladelse til, på eget initiativ, at udføre opgaver i lavspændingsnettet. Tilladelsen skal gives skriftligt med angivelse af, hvilke opgaver den gælder for. En elinstallatør, der har fået skriftlig tilladelse til at udføre opgaver i lavspændingsnettet, har selv ansvaret for, at opgaverne udføres i overensstemmelse med SB’s bestemmelser. Elinstallatørens ansvar for sit personales sikkerhed under udførelse af disse opgaver er således at sidestille med driftlederens.
Luftledningsarbejde
Arbejde med luftledninger skal udføres af et arbejdshold på mindst to personer inklusiv holdledere, som begge skal være tilstede på arbejdsstedet under hele arbejdet.
Arbejde fra kurvevogn kan udføres af én person, når der under hele arbejdets udførelse er en anden person til stede, som kan bringe kurven sikkert ned, hvis uheld indtræffer. Denne person skal være sagkyndig eller være instrueret i, hvordan der skal gribes ind.
Arbejde på kabel og kabelskabe
Dette arbejde kan udføres af én person, når der under hele arbejdet findes en anden person så nær arbejdsstedet, at denne kan gribe ind, hvis uheld indtræffer. Denne person skal være sagkyndig eller være instrueret i, hvordan der skal gribes ind.
Følgende arbejde tillades udført af en holdleder alene:
- Fejlsøgning og måling
- Arbejde på anlæg, som er beskyttet med maks 63 A
- Af– og påmontering af kapslinger eller dele heraf på kabelskabe, når kapslingen ikke kan blive spændingsførende.
Instruktion
Holdlederen skal før arbejdet påbegyndes sikre, at følgende er opfyldt:
- Sikre mod kortslutning (Særlig risiko i stålmaster)
- Sikre nødvendigt værktøj og at dette er uden fejl
- Instruere om arbejdets omfang
- At arbejde ikke udføres, hvis vejrforhold gør, at arbejdet er uforsvarligt at udføre.
- At personligt værktøj og udrustning er i orden
Intet arbejde må påbegyndes før holdlederen har givet sin tilladelse hertil. Derefter kan arbejdet iværksættes
Adskillelse
Der skal foretages adskillelse alle steder, hvorfra installationen eller dele heraf kan sættes under spænding.
Er man nærmere end 50 cm fra en uindkapslet installation, skal der tages sikkerhedsmæssige forholdsregler, der sikrer mod berøring af spændingsførende dele.
Området bør være afmærket med for eksempel bånd eller skiltning. Montøren skal overholde samme regler som ved arbejde under spænding (L-AUS).
Forsyningsanlæg - instruktion og betjening
Instruktion
Holdlederen skal før arbejdet påbegyndes sikre, at følgende forhold er opfyldt:
- Sikre mod kortslutning (Særlig risiko i stålmaster)
- Sikre, at nødvendigt værktøj er til stede og at dette er uden fejl og mangler.
- Instruere om arbejdets omfang
- At arbejde ikke udføres, hvis vejrforholdene er således, at arbejdet ikke kan udføres forsvarligt.
- At personligt værktøj og udrustning er i orden.
Eksempler på opgaver
- Udtagning og isætning af stikledningssikringer
- Tilslutning og fjernelse af stikledninger i kabelskabe
- Genopretning af forsyningen ved strømafbrydelse
Betjening
Udtagning og isætning af knivsikringer under spænding, må kun ske med dertil konstrueret betjeningsgreb og under anvendelse af personlig beskyttelsesudrustning
Ved udtagning og isætning af mastesikringer under spænding, skal der anvendes personlig beskyttelsesudrustning, som sikrer mod direkte berøring af spændingsførende anlægsdele.
Ved én gennemgående forsyningsledning og én stikledning er det tilladt én person at udskifte mastesikring.
Såfremt det skønnes, at udtagning og isætning ikke kan ske på betryggende vis, skal opgaven altid udføres af to personer.
Ny sikring må ikke isættes, hvis den først isatte sikring brænder over, før fejlårsag er fundet og afhjulpet.
Fjernvarmerør
Ved arbejde med fjernvarmerør, præisoleret med polyurethan, kan det sundhedsskadelige stof MDI forekomme under efterisolering og ved svejsning (varmepåvirkning).
Sundhedsrisico
Indånding af MDI-dampe kan give hoste, trykken for brystet og vejrtrækningsproblemer og dampene kan irritere næse, øjne og svælg. Udsættelse for MDI kan medføre luftvejsallergi og hudallergi.
Personer med astma, eksem, kroniske lungelidelser, hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke udføre svejsning eller efterisolering af samlesteder ved opskumning med polyurethan.
Tom emballage, skumrester, kasseret arbejdstøj m.v. opsamles i affaldsbeholdere mærket ”Polyu-rethanaffald, pas på eksemfare”.
Opskumning af polyurethan må kun udføres af personer, som har en særlig uddannelse.
Under svejsning skal der anvendes afdækningsplader.
Rensning af overflader
Før der svejses skal overfladebelægning, rustbeskyttende lag, skumrester og evt. glidemiddel fjernes.
Svejsning
Ved svejsning på stålrør gælder følgende:
- Medierør: den fri rørende skal være mindst 15 cm.
- Kapperør: den fri rørende skal være mindst 5 cm.
Efterisolering
Efterisoleres der ved opskumning med et polyurethanprodukt skal:
- Overfyldning undgås
- Muffe og kappe skal inden fyldningen slutte lufttæt
Fyldning
Fyldning med skum kan udføres:
- med en skummemaskine
- fra en dobbeltemballage, hvor de to komponenter kan blandes, uden at emballagen brydes.
Opskumning må ikke foretages i små rum og i krybekældre.
Feltsvejsning
Ved alle svejseopgaver, skal der som udgangspunkt anvendes procesudsugning/punktudsug. Dette gælder også ved svejsning uden for værkstedet, feltsvejsning.
Det vil i mange tilfælde være muligt at anvende en transportabel udsugning.
Afkast fra transportable udsugningsanlæg skal placeres på en sådan måde, at det ikke er til gene for andre. Dette gælder også ved arbejde i udgravninger, brønde, beholdere og kedler, hvor der desuden skal være sikret mod lavt iltindhold i luften.
Åndedrætsværn
I områder, hvor det ikke er muligt at anvende transportable procesudsugninger, skal der anvendes egnet åndedrætsværn. Egnet åndedrætsværn skal også anvendes, hvis de anvendte procesudsugninger ikke effektivt fjerner forureningen.
Som udgangspunkt er egnet åndedrætsværn luftforsynet visir med overtryk, men valg af åndedrætsværn kan afhænge af svejse- og skæremetode, sidemandseffekt med videre.
Eksempelvis kan egnet åndedrætsværn ved kortvarig TIG-svejsning i rustfrit stål være filtrerende åndedrætsværn med egnet filter mod ozon, såfremt der ikke forekommer forurening fra øvrige processer.
Små lukkede rum
Luftforsynet visir med overtryk skal altid anvendes i mindre lukkede rum eller hvor der kan opstå mangel på ilt.
Andre værnemidler
Der skal under svejsearbejdet anvendes beskyttelseshandsker med manchetter og øjenværn (hjelm med visir, ansigtsskærm eller briller).
Personlige værnemidler skal være CE-mærkede.
Afrensning
Overfladebelægninger, herunder fedt eller maling, fjernes før svejsning og skæring.
Der skal så vidt muligt anvendes mekanisk afrensning, alkalisk affedtning og lignende. Kan anvendelse af organiske opløsningsmidler ikke undgås, må der ikke være rester til stede, når der svejses eller skæres, af hensyn til brandfare og udvikling af sundhedsskadelige stoffer.
Uddannelse
Medarbejdere, som udfører svejseopgaver eller bearbejdning af rustfrit stål, skal have gennemgået en særlig uddannelse.